Fællesrådet ønsker kommunal helhedsplan for Mårslet

Byudviklingen i Mårslet skal fremover ske ud fra en samlet plan, hvor hver enkelt nyt byggeprojekt ses i sammenhæng med hele byens udvikling og behov; med andre ord ud fra en helhedsplan. Det et ønsket i Mårslet Fællesråds forretningsudvalg (FU). I referatet fra FU’s seneste møde hedder det ganske kortfattet: “FU beder Aarhus Kommune om at udarbejde en helhedsplan for Mårslet.”

I en mail med svar på spørgsmål fra Mårslet Avis uddyber fællesrådets formand Anders Kjær med disse ord: “FU ønsker at processen fører frem til en plan som gennem god inddragelse så vidt muligt  afspejler lokalområdets ønsker – og at planen efterfølgende vil blive anvendt at Aarhus Kommune.”

Kvaliteter skal beskyttes
Anders Kjær skriver også i sin mail at det er FU’s holdning “at udvikling i 8320 bør ske som del af en større helhed, hvor lokalområdets kvaliteter beskyttes og udvikles. Der har i de seneste år været flere tiltag i retning af fortætning af Mårslet uden at disse har været indarbejdet i en helhedsplan for bymidten eller det større lokalområde. I det forløbne år har også Aarhus Kommunes arbejde med lokalplaner fyldt en del og derfor haft FU’s fokus. Når vi pt. arbejder frem mod en helhedsplan for midtbyen, afspejler det således at vi ser et behov for en sådan plan – og nu har tid og ressourcer til at arbejde i retning af en sådan.”

Helhedsplaner og andre planer

• En helhedsplan er mere detaljeret end kommuneplanen, og mindre detaljeret end lokalplaner.
• Kommuneplanen udstikker de overordnede rammer for de forskellige lokalsamfund i Aarhus Kommune. Den siger blandt andet hvor der må bygges boliger, og hvor der må være erhverv.
• En lokalplan viser meget detaljeret hvad og hvordan der må bygges i et mindre område.

Lokal proces gik i stå
På et borgermøde om bymidten som fællesrådet arrangerede i november sidste år, bebudede Anders Kjær at FU ville sætte gang i en lokal proces hvor borgerne i Mårslet skulle definere byens arkitektoniske identitet. Det skulle skabe grundlag for vurdering af nye byggeprojekter.

I de forløbne syv måneder er der ikke kommet flere meldinger fra FU om denne proces, og der er aldrig kommet et officielt referat fra mødet i november. Eneste beretning fra det er derfor en artikel i Mårslet Avis.

Skal være fælles projekt
I stedet for en ren lokal og fællesråds-styret proces lægger FU nu vægt på at kommunen skal tage ansvar og forpligtes af resultatet. Eller som FU-formanden formulerer det i sit mail-svar:
“En helhedsplan for bymidtens udvikling bør være et fælles projekt. Derfor er kommunens opbakning væsentlig at sikre før processen kan fortsætte.”

Problemer med nuværende plan
Som det vil være mange læsere bekendt, findes der allerede en helhedsplan for Mårslet. Den kan ses på fællesrådets website maarslet.nu. Denne plan blev udarbejdet af fællesrådet i 2016 – 2017 på grundlag af debatter på flere borgermøder og afspejler mårsletternes generelle holdning til byens udvikling.

Der er bare to problemer med den plan. Det ene er at den ikke er særlig detaljeret, det andet – og største – er at den på ingen måder forpligter kommunen. I kommunalt regi kaldes fællesrådets plan derfor heller ikke helhedsplan. I stedet bruger kommunen det langt mindre forpligtende begreb ‘lokalsamfundsbeskrivelse’ om det som Mårslet Fællesråd kalder Helhedsplan for 8320.

Derimod vil den helhedsplan som fællesrådet nu beder kommunen om at stå i spidsen for, forpligte de kommunale planlæggere. For eksempel må de senere hen ikke lave nye lokalplaner som strider imod den kommunale helhedsplan.

Proces vil vare omkring tre år – hvis den kommer i gang

At Mårslet Fællesråd ønsker en kommunal helhedsplan er ikke ensbetydende med at kommunen vil gå i gang med at lave sådan en plan. Det vil være op til ledelsen i den kommunale Teknik og Miljø forvaltning – og dernæst teknik- og miljørådmanden samt byrådet – at beslutte det, oplyser Martha Kruse. Hun er specialkonsulent og koordinerer arbejdet med helhedsplaner i Teknik og Miljøs planafdeling.

Fortætning af Mårslet
En række andre bysamfund i Aarhus Kommune har fået lavet helhedsplaner, eller er ved at få det, og der er et rigtig godt argument for at også Mårslet skal have en. Nemlig at byrådet ønsker tættere bebyggelse og flere indbyggere i områderne nær Letbanens stationer; herunder byfortætning i Mårslet.
En helhedsplan kan sikre at udviklingen af et tættere Mårslet sker på en for både borgere og kommune mere hensigtsmæssig måde end uden en samlet plan.

Planlæggere skal have tid
Ifølge Martha Kruse vil arbejdet med en helhedsplan først blive sat i gang når de nødvendige medarbejdere i planafdelingen har tid til det. Derefter vil processen vare omkring tre år, inklusive den afsluttende behandling i byrådet.
I løbet af processen vil kommunens byplanlæggere inddrage fællesrådet, private bygherrer og developere samt andre interessenter i arbejdet. Der vil også blive borgerinddragelse i flere omgange, fortæller hun.
– De første som vi tager kontakt til, er fællesrådet og eventuelt andre borgergrupper. Der kommer også en forudgående offentlig høring og et offentligt borgermøde hvor alle kan spille ind med deres ideer og holdninger.

Flere muligheder for at komme til orde
– Undervejs vil der blive holdt en række møder med fællesrådet og eventuelt en følgegruppe af borgere. Når der ligger et færdigt forslag, vil det blive præsenteret for alle der har været med i processen, inden det bliver sendt videre til byrådet.
– I forbindelse med byrådsbehandlingen vil der også komme en offentlig høring af otte ugers varighed. Også i den periode vil der blive holdt et åbent borgermøde, forklarer Martha Kruse.

Med andre ord får alle mårslettere flere muligheder for at komme til orde, inden kommunens helhedsplan for Mårslet til sidst bliver endeligt vedtaget i byrådssalen.

PerH.