KOMMENTAR
Af Per Henrik Hansen, redaktør
Det var et meget beskedent antal mennesker der havde valgt at tilbringe et par aftentimer i fællesrummet i Mårslet Skoles D-hus den sidste tirsdag i februar.
Færre end en snes personer var til stede til aftenens begivenhed, det årlige repræsentantskabsmøde i Mårslet Fællesråd. De fremmødte repræsenterede højst 10 af de over 40 foreninger som fællesrådet har på sin medlemsliste. Ved det tilsvarende møde for 10 år siden var hele 25 foreninger repræsenteret.
“… et udtryk for at folk i vores lokalområde generelt er velbegavede”
Den ringe interesse for mødet – som alle 5.800 indbyggere i Mårslet og opland havde fri adgang til – kan på den positive side ses som et udtryk for at folk i vores lokalområde generelt er velbegavede og har god situationsfornemmelse.
De havde på forhånd lugtet at der næppe ville ske noget videre interessant; at der ikke ville komme nogen underholdende indslag eller udspille sig nogen spændende og tankevækkende debatter. Og det gjorde der da heller ikke.
Det mest oplivende var et par indslag om henholdsvis kommunens projekt med 300 hektar ny natur og et samarbejde mellem kommunen og TMG om ansættelsen af en lokal fællesskabsudvikler.
Den del af mødet som handlede om fællesrådets eget arbejde og egne initiativer, drejede sig mest om hvor mange andre møder der var holdt i årets løb og om to snusfornuftige regnskaber.
Det blev så lige garneret med at et forslag om en fælles kalender for Mårslet blev skudt til hjørne og med beklagelse over at forretningsudvalget (FU) desværre ikke har ressourcer til at opdatere sin egen hjemmeside.
Det hele var cirka lige så engagerende og inspirerende som det lyder.
“… et inspirerende og kreativt forum”
“Fællesrådet skal være et inspirerende og kreativt forum” hedder det i rådets egen formålsparagraf; men det mærkede man ikke meget til den tirsdag aften i D-huset.
Heller ikke årets andre 364 dage er inspiration og kreativitet de første ord man forbinder med Mårslet Fællesråds virke. Set udefra virker rådet mere som en lidt fjern organisation der lever sit eget stille liv og ikke formår at involvere flere end den faste skare.
Og den faste skare er meget fast. Heller ikke i år følte andre end de hidtidige FU-medlemmer sig motiveret til at stille op da der var valg til FU. Så de siddende blev genvalgt igen.
Men hvorfor overhovedet bekymre sig om hvorvidt Mårslet Fællesråd formår at trække folk af huse og leve op til sin målsætning om at være inspirerende og kreativ? Kan man ikke bare lade de få interesserede nørkle i fred med deres møder, dagsordener og regnskaber?
Nej, det kan man ikke, for det har faktisk betydning for Mårslet og omegn hvad der sker i fællesrådet. Aarhus Kommune opfatter fællesrådene som talerør for kommunens lokalsamfund, og fællesrådene udtaler sig derfor med stor vægt over for kommunen – se evt. kommunens hjemmeside.
“… demokratisk udveksling af ideer og holdninger”
Hvis der skal være nogen mening i at kalde Mårslet Fællesråd for lokalsamfundets talerør, må fællesrådets virke basere sig på en løbende og livlig lokal demokratisk udveksling af ideer og holdninger mellem aktive og engagerede borgere.
Der må også sikres en vis sandsynlighed for at sammensætningen af FU i det mindste så nogenlunde afspejler befolkningen i 8320-området og ikke kun afhænger af hvem der tilfældigvis lige føler for at stille op eller genopstille en mørk aften i februar.
Det kræver at der udover FU’s månedlige lukkede møder og det årlige åbne repræsentantskabsmøde også er aktiviteter som tiltrækker, motiverer og engagerer et større antal borgere, aktiviteter som bidrager til at Mårslet bliver en endnu bedre by at bo i og som giver deltagerne indflydelse på deres lokalsamfund.
“… ikke kun FU’s ansvar”
For at det kan komme så vidt, må fællesrådet forny sig; finde nye måder at arbejde på. Og med fællesrådet menes her ikke kun de syv medlemmer af FU, men alle de foreninger og grupper som er medlemmer af rådet.
Det er ikke kun FU’s ansvar at det er kommet så vidt at mindre end en halv procent af byens befolkning gider komme til det årlige repræsentantskabsmøde hvor der ideelt set skulle være en overordnet debat om udviklingen i byen og hvad vi ønsker os som borgere i den.
Ansvaret for miseren hænger også på alle os som gerne vil at Mårslet er mere end en soveby men som ikke lige orker at engagere sig.
Heldigvis ved vi af erfaring at det kan lade sig gøre at skabe lokalt engagement, dynamik og aktiviteter fulde af godt humør og kreativitet.
Det nyeste eksempel er det åbne udvalg som FU har dannet for at imødekomme kommunens ønske om borgerinddragelse i projektet med 300 hektar ny natur. Det udvalg er et lyspunkt i mørket. Lad os få mere af den slags som inddrager flere end den faste skare fra mødet i D-huset.
“… aktiviteter i Mårslet, båret af borgernes entusiasme”
Et endnu større eksempel er de aktiviteter som foregik under Væreby-Leveby projektet omkring årtusindskiftet. Som vi der boede her den gang husker, lykkedes det i det projekt at skabe en række aktiviteter i Mårslet, båret af borgernes entusiasme og vilje til at gøre noget for deres lokalsamfund.
I dag kan og skal vi ikke gentage Væreby-Leveby projektet, men vi kan lade os inspirere af den dynamik som var i byen i de år.
Og lad os så få en mere spændende mødeform end et repræsentantskabsmøde hvor hovedvægten er lagt på opremsning af det forgangne års aktiviteter efterfulgt af genvalg, genvalg og genvalg.
Hvad med at krydre mødet med et spændende foredrag? Eller invitere til debat om et på forhånd annonceret emne, måske ud fra et par forberedte oplæg?
Mårslet Fællesråd er på flere planer nødt til at forny sig for at rådet kan være et inspirerende og kreativt forum og fungere som lokalsamfundets talerør over for kommunen. Lav en brainstorm, skab ideer – gerne vilde – og før de bedste af dem ud i livet.
Uden udvikling bliver fællesrådet irrelevant, både for borgere og kommune.
