Fællesrådets forretningsudvalg (FU) inviterer alle interesserede til at deltage i næste FU-møde for at drøfte forretningsudvalgets kommunikation.
“Her kan alle komme med ideer og andre input til hvordan den fremtidige kommunikation ønskes samt måden den formidles på. Meningen er at lokalsamfundet bliver informeret så godt som muligt om aktuelle emner fra Aarhus Kommune samt at Mårslet-borgerne får mulighed for at informere den anden vej til de ansvarlige i Aarhus Kommune”, skriver FU-medlem Pernille Bechsgaard Fast.
Hun understreger at Fællesrådet ikke er en myndighed og ikke træffer beslutninger, men blot vejleder og informerer ansatte og politikere i Aarhus Byråd.
Mødet finder sted i Mårslet Multihal tirsdag 2. maj kl. 19 – 20. Derefter holder FU sit månedlige – og lukkede – møde.
Den åbne invitation kommer efter FU’s kommunikation blev diskuteret på repræsentantskabsmødet i februar.
PerH.