Mårslet Fællesråd tager ikke stilling til om det er en god ide eller det modsatte at udvide byen med 220 nye boliger nord for Tranbjerggård. Til gengæld advarer fællesrådet om mulige problemer med mere trafik i Mårslet og om risiko for pladsmangel på skolen hvis forslaget om de 220 boliger bliver gennemført.
Det fremgår af et høringssvar fra fællesrådet til rådmand Bünyamin Simseks forslag om temaplan for arealer til nye boliger i Aarhus Kommune.
Kommunens frist for høringssvar udløb 31. august, men Mårslet Fællesråds svar var først synligt på kommunens høringsportal 3. september. Det skyldtes dog tekniske problemer. Svaret blev faktisk indsendt rettidigt og behandles af kommunen på linje med de 612 andre høringssvar, oplyser formanden for fællesrådets forretningsudvalg (FU), Ander Kjær, til Mårslet Avis.
Fællesrådets høringssvar kan ses i sin helhed her. Også 70 andre høringssvar drejer sig om Mårslet. De er behandlet i artiklen Heftig slutspurt på høringsproces.
Holder sig til Helhedsplanen
Mårslet Avis har interviewet fællesrådsformand Anders Kjær om fællesrådets høringssvar og spurgte:
Hvorfor har I i fællesrådets FU ikke taget stilling til om det er en god ide eller ikke at udbygge Mårslet med 220 boliger i byens nordlige ende?
– Fællesrådet er jo ikke en myndighed. Kun hvis der er noget som vi opfatter som værende i modstrid med Helhedsplanen for Mårslet (kan ses på fællesrådets hjemmeside maarslet.nu, red.), vil vi anføre det, og det har vi gjort i tre punkter om trafik, skole og boliger.
Fællesrådet har ikke en holdning til udstykningen; vi tager udgangspunkt i Helhedsplanen som beskriver borgernes holdning.
Anders Kjær, formand for Mårslet Fællesråd
Selv om FU ikke er en myndighed, kan I vel godt have en mening om det er en god ide med udbygning, eller det ikke er?
– Fællesrådet har ikke en holdning til udstykningen; vi tager udgangspunkt i Helhedsplanen som beskriver borgernes holdning. I sin planstrategi har Aarhus Kommune fremsat ønske om en udbygning af samfundene langs Letbanen, og det er på den baggrund vi forstår kommunens forslag om udstykning. Det er udgangspunktet for de tre punkter i vores høringssvar som er forankret i borgernes helhedsplan for Mårslet. Fællesrådet har sørget for at der er afholdt et borgermøde, så borgerne kan tage stilling til udstykningen selv.
Interviewet forsætter under den gule boks.
Næstformand inhabil
Som tidligere nævnt her i avisen ejer Mårslet Fællesråds næstformand Jens Thomsen og hans familie Tranbjerggård og dermed størstedelen af det areal som er i spil til 220 nye boliger.
Af samme grund har Jens Thomsen på ingen måde været med i processen omkring fællesrådets høringssvar, oplyser Anders Kjær.
– Det er uden hold i virkeligheden at hævde at fællesrådet har virket til Jens Thomsens fordel i denne udstykning. Jens Thomsen har ikke medvirket i forbindelse med høringssvaret, siger han.
Mindre afstand til Tranbjerg
I 2018 nedsatte Fællesrådet en arbejdsgruppe til at komme med anbefalinger om byens afgrænsning, og i den gruppe var der enighed om at afstanden til Tranbjerg ikke må blive mindre end de få hundrede meter den er i dag. Men hvis temaplanen gennemføres som foreslået, så vil Mårslet og Tranbjerg komme tættere på hinanden. Hvad mener FU om det?
– Der står jo i Helhedsplanen at Mårslet som bysamfund skal være klart afgrænset og ikke må vokse sammen med Tranbjerg. Det holder vi fast i.
Men det udvalg som I nedsatte i 2018, anbefalede i enighed at afstanden til Tranbjerg ikke må blive kortere end den er. Og det bliver den, hvis forslaget i temaplanen gennemføres?
– Helhedsplanen er fuldstændig klar på det her punkt, og det er at Tranbjerg og Mårslet ikke skal vokse sammen.
FU er hverken for eller imod ny vej
I skriver i det første punkt i jeres høringssvar at kommunen ‘skal planlægge for den samlede infrastruktur i lokalområdet, så trafikale forhold i Mårslet ikke forværres’. Men I nævner ikke det forslag om en ringvej vest om Mårslet, fra Hørretvej til Obstrupvej som var tegnet ind som fællesrådets forslag på kort som blev lagt frem på borgermødet i Multihallen 17. august. Hvorfor nævner I ikke jeres eget forslag i høringssvaret?
– Det er en misforståelse at det forslag kommer fra Mårslet Fællesråd, for det gør det ikke. Det er en af flere muligheder som Det Grønne Udvalg har peget på, og det var fremme på et møde allerede sidste år. Der var det tydeligt at der ikke var en fælles holdning i byen til sådan en vej. Og når der er den uenighed, så vil FU ikke anbefale det ene eller det andet.
Kan man forestille sig en udbygning ved Tranbjerggård uden at det giver mere trafik gennem Mårslet, hvis man ikke bygger den ringvej?
– Det forholder jeg mig ikke til. Det er kommunen der må finde ud af det.
Jeg vil simpelthen ikke tage stilling til om der skal være en ny forbindelse rundt om Mårslet.
Anders Kjær, formand for Mårslet Fællesråd
Men er det overhovedet muligt at forestille sig at 220 nye boliger i den ene ende af Mårslet ikke vil give mere trafik ind gennem byen?
– Jeg vil simpelthen ikke tage stilling til om der skal være en ny forbindelse rundt om Mårslet, for det er der ikke enighed om i byen. Det er myndighederne der skal fremlægge hvordan man tror at de nye boliger vil påvirke lokalsamfundet og hvordan man har tænkt sig at afvikle trafikken.
Som katten om den varme grød?
Opfører FU sig ikke som katten der går rundt om den varme grød og er bange for at brænde sig på den? I vil ikke forholde jer til om der skal ske udbygning eller ej, og I vil ikke forholde jer til om der skal anlægges en ringvej eller ej?
– I kommunens forslag er det ikke beskrevet hvordan de ting, som vi omtaler, skal løses. Det er derfor vi har skrevet til Aarhus Kommune at hvis man vil gå videre med det her forslag, så skal man beskrive hvad man vil gøre ved trafikken, skolen og boliger i flere størrelser. Jeg kan konstatere at ikke alle grundejere er inddraget af Aarhus Kommune, hvilket jeg personligt ikke kan forstå.
Hvordan det skal styres er kommunens problem, ikke vores.
Anders Kjær, formand for Mårslet Fællesråd
Kommunens problem at styre tempoet
I forhold til skolen skriver I at nye udstykninger skal tilrettelægges og om nødvendigt begrænses sådan at Mårslet fortsat kun skal have én skole med plads til alle børn i byen. Men hvis arealet ved Tranbjerggård bliver udlagt til fremtidigt byområde i kommuneplanen, så kan de private ejere med det samme forlange at der bliver lavet lokalplan, og der kan hurtigt komme nye boliger. Så hvordan vil I have at kommunen skal styre det?
– Hvordan det skal styres er kommunens problem, ikke vores. Kommunen har mulighed for at vælge udbygningens omfang og typen af boliger, hvilket har betydning for hvor mange børnefamilier man kan forvente i forskellige år.
Skolen kan blive for lille
Når jorden er privatejet kan kommunen ikke styre tempoet for nybyggeri i byområder. Det så vi ved udbygningerne med Nymarks Alle og Mustrupvej, hvor det pludselig gik meget hurtigt. Så beder I ikke kommunen om at gøre noget som kommunen ikke kan gøre?
– Det kan jeg ikke se er et problem for vores synspunkt. Vi ønsker bare at kommunen forholder sig til at der kun skal være én skole i Mårslet, og forældre skal ikke være nødt til at sende deres børn til andre skoledistrikter. Hvis det er et problem, så må de udstykke et mindre areal eller gøre noget andet.
– Hvis man udstykker hele arealet på en gang, og hvis det hele bliver med boliger til børnefamilier, så kan jeg være bekymret for at der kan komme en pukkel af børn i en bestemt aldersgruppe så skolen ikke kan rumme dem længere.
For os i FU handler det om at folk skal have mulighed for at bo i Mårslet hele livet.
Anders Kjær, formand for Mårslet Fællesråd.
Ønsker flere mindre boliger
I skriver som det tredje punkt at I ønsker at ‘der sikres mulighed for at ældre, fraskilte og unge, der i dag kan mangle mulighed for at bosætte sig lokalt, fremover vil kunne finde egnede boliger svarende til disse gruppers behov og formåen.’ Betyder det at I ønsker blandet byggeri i den nye udstykning?
– Man skal i hvert fald overveje om der kan bygges mindre boliger som er egnede til fraskilte eller ældre. For os i FU handler det om at folk skal have mulighed for at bo i Mårslet hele livet.
Ny by ikke på den politiske dagsorden
Jeres kolleger i Beder-Malling-Ajstrup Fællesråd har i deres høringssvar slået til lyd for at der bliver planlagt en helt ny by overfor Malling, 100 meter vest for Oddervej, og den skal være meget større end den udbygning med 400 boliger der som er med i forslaget til temaplan. Sådan en ny by er også nævnt i den gældende kommuneplan. Er det noget I har diskuteret i FU? En ny by ved Malling kan jo få betydning for Mårslet ved at fjerne noget af behovet for nye boliger her?
– Det er ikke noget vi har diskuteret. Jeg er ikke uenig i at det kan få stor betydning for Mårslet, men vores fornemmelse er at man fra politisk side har forladt den ide. Hvis den fra politisk side dukker op igen, vil vi som noget af det første arrangere et lokalt møde for at finde ud af hvordan man lokalt forholder sig til det.
Læs om andre høringssvar i de tidligere artikler Heftig slutspurt på høringsproces og Debatlysten stiger og find meget mere om forslaget til temaplan under menupunktet Byudvikling.
PerH.
Formanden udtaler, at Fællesrådet ikke har en holdning til udstykningen; men det modsiges af en detalje, idet et vigtigt punkt mangler i indsigelsen. Af interviewet fremgår det – om afstanden mellem Mårslet og Tranbjerg: “Helhedsplanen er fuldstændig klar på det her punkt, og det er at Tranbjerg og Mårslet ikke skal vokse sammen”. Alligevel har man valgt ikke at nævne det i indsigelsen. Når man nævner noget i en indsigelse får det mindst lige så stor betydning, hvad man ikke nævner. Og spørgsmålet er så, om det er et udtryk for FU’s holdning, at det ikke er så vigtigt at det skal nævnes? Eller er der tale om en banal forglemmelse af et vigtigt punkt? I begge tilfælde bør FU søge foretræde for Teknisk Udvalg og enten gøre rede for forglemmelsen eller meddele, at helhedsplanen ikke er så vigtig på det punkt.
Af de store udstykninger i 00-erne lærte vi, at når kommuneplanen skrues sammen, har fællesrådene måske en smule chance for indflydelse; senere er chancen i hvert fald forpasset. Det er derfor ærgerligt, at FU udelader dette vigtige punkt, og det kræver en forklaring.