Eng er blevet til et tykt tæppe af meterhøje brændenælder

Forventningen var at den gamle søbund ved Vilhelmsborg skulle blive en græsdækket eng, afgræsset af heste fra Aarhus Rideklub. I stedet er arealet blevet tæt bevokset med brændenælder som hestene ikke vil æde. Kommunen har endnu ikke lagt andre planer for pleje af arealet.

Den gamle søbund er i dag helt domineret af brændenælder. De nyder godt af den store mængde næringsstoffer der blev aflejret på bunden af søen.

Juul Meldgaard er en af de mårslettere som er skuffet over udviklingen på det areal ved Vilhelmsborg der frem til 2017 var dækket af en opdæmmet sø.
Da der blev sat et stort rør ind i dæmningen, så søen forsvandt og Giber Å kom tilbage til sit oprindelige snoede løb i den tidligere søbund, regnede Juul Meldgaard – og formentlig de fleste andre i lokalområdet – med at der ville komme en naturskøn eng på stedet.
– Jeg forventede at der ville komme en smuk grøn eng, måske med nogle græssende køer på, og en synlig å som ville slynge sig gennem engen.
– Men nu kan man dårligt se åen gennem buske og brændenælder, og det bliver bare værre og værre, siger han.

Heste skulle stå for plejen
Aarhus Kommune ejer arealet, og for at holde det åbent og uden høj bevoksning indgik kommunen i 2020 en forpagtningsaftale med Aarhus Rideklub som holder til på Vilhelmsborg. Aftalen var et klubbens ponyer uden betaling kunne afgræsse den gamle søbund.
Men den aftale er aldrig kommet til at virke efter hensigten på de to tredjedele af arealet som ligger nærmest dæmningen.

Vil ikke æde brændenælder
Det viste sig snart at hestene synker ned i den bløde bund og at de i øvrigt ikke vil æde de brændenælder som hurtigt kom til at dominere plantesamfundet på den næringsrige jord.
Resultatet er at brændenælderne og enkelte andre høje arter har bredt sig uhæmmet og udkonkurrerer græs og andre engplanter. Derudover er et tæt buskads ved at brede sig langs åløbet.

Afgræsning opgivet
Mårslet Avis skrev første gang om den kedelige udvikling i juli sidste år, og siden da er intet blevet bedre. Tværtimod.
De første år forsøgte rideklubben at lade hestene afgræsse hele arealet, også den mest problematiske østlige ende (nærmest dæmningen). Men i år har der slet ikke været nogen dyr på græs i det område, oplyser rideklubbens berider og driftsleder Hans Jørgen Nørgaard.

Maskine kørte fast
For et par år siden lånte rideklubben en maskine som kunne slå brændenælderne. Tanken var at det ville give græsset under brændenælderne bedre betingelser, og at hestene kunne komme til at æde græsset.
Men maskinen kørte fast i den bløde bund, og Falck måtte bruge et specielt redningskøretøj på larvefødder for at trække den tilbage på fast grund.
Så i år har rideklubbens heste kun afgræsset omkring en tredjedel at det forpagtede areal, mere præcist den vestlige ende hvor brændenælderne ikke har så godt fat.

For stor en mundfuld
Hans Jørgen Nørgaard ærgrer sig over at det ikke er gået bedre med plejen af arealet.
– Vi ville gerne have det til et være et fedt område som alle kunne lide at se på. Men det har vist sig at være for stor en mundfuld for os og for ponyerne. Vi er jo bare en lille rideklub uden mandskab eller materiel til at lave naturpleje. Jeg tror vi vil sige forpagtningen op. Vi vil i hvert fald snakke med kommunen om det, siger han.

Rideklubbens berider Hans Jørgen Nørgaard havde gerne set at hele den tidligere søbund kunne være en græsklædt eng, som det er blevet her i den vestlige ende.

Kommunen er passiv
Ifølge forpagtningsaftalen er hele den gamle søbund registreret som fersk eng og omfattet af naturbeskyttelseslovens paragraf 3.
Samme lovs paragraf 52 siger at en kommune som ejer et naturbeskyttet område, har pligt til at pleje det. Men endnu har Aarhus Kommune ikke lavet nogen plejeplan for den gamle søbund.
Og selv om det i over et år har været klart at rideklubbens heste ikke kan hamle noget op mod brændenælderne, har kommunen ikke taget initiativ til anden pleje.

Vil ikke fjerne næringsstoffer
Ej heller har kommunen planer om at gøre noget aktivt for at fjerne den overflod af næringsstoffer som brændenælderne nyder godt af. I en mail til Mårslet Avis skriver Peter Chr. Trolle, afdelingsleder i kommunens Teknik og Miljø forvaltning:
“Der er ikke tænkt tiltag i retning af at fjerne næringsstofferne fra arealet. I det omfang der ikke gødes, vil der, på meget langt sigt, ske en minimering”.

Ser på muligheder
Dog oplyser Peter Chr. Trolle også at kommunen er i kontakt med rideklubben og aktuelt afventer en status på arealet.
“I forlængelse af det, ser vi på, hvad der skal eller kan gøres”, skriver han. Som en mulighed nævner han at arealet kan blive slået.
Så måske er der udsigt til at brændenælderne vil få mere modstand de kommende år.

Biologer: Græseng kræver aktiv naturpleje

Hvis den tidligere søbund skal udvikle sig til en græsklædt eng, skal arealet plejes mere aktivt end det er sket hidtil.
Det fastslår to lokale biologer, Lars Peter Nielsen og Søren Mortensen. De bor på henholdsvis Bedervej og Vilhelmsborgvej.

Søren Mortensen

Ufatteligt mange næringsstoffer
– Som området ser ud nu, er det en konsekvens af at der er ophobet ufatteligt mange næringsstoffer i den gamle søbund. Det nyder brændenælderne godt af, så det er forventeligt at de kommer til at dominere, forklarer Søren Mortensen.
Hans vurdering er at størstedelen af de mange næringsstoffer i jorden skal fjernes, og at det kan ikke klares med afgræsning af dyr alene.

Vil vare flere årtier
– Afgræsning er jo bare et lokalt kredsløb hvor næringsstofferne kommer ind i dyrets ene ende og ud i den anden, fastslår han.
– Udover afgræsning skulle man sende et par mand med buskryddere ud og så køre alt det afklippede plantemateriale væk. Men selv da vil da vare meget lang tid inden man kommer af med næringsstofferne. Måske 50 år eller mere, vurderer han.

Lars Peter Nielsen. Privat foto.

Sæt flere dyr ind
Lars Peter Nielsen slår til lyd for en anden strategi, uden slåning med buskryddere eller andet grej; til gengæld med flere græssende dyr på arealet.
– Tilstrækkelig intensiv græsning vil fremtvinge en græseng uden de høje planter, uanset mængden af næring. Det vil blive en næringsrig højeng, en varieret og ikke særlig almindelig naturtype, forklarer han, og tilføjer:
– Hvilke dyr der kan klare den bløde bund og hvor længe bunden bliver ved med at være blød skal jeg ikke gøre mig klog på. Jeg tror naturforvaltningen har godt styr på den slags.

Åen kan blive synlig
I dag er åløbet gennem området næsten dækket af selvsåede buske og små træer som er vokset op langs bredderne. Hvis åen skal blive mere synlig, vil det – i stedet for at fælde træerne og buskene – være en god idé at lade dem stå, vurderer Lars Peter Nielsen, selv om det kan lyde som et paradoks.
– Hvis man lader dem stå, vil elletræer og piletræer på bredden vokse sig høje, og så vil de skygge de andre planter bort. Så vil man få en mere synlig å som andre steder langs Giber Å hvor man kan se åen mellem høje træer, forklarer han.

Historien om en sø

  • Søen ved Vilhelmsborg opstod da godsejeren omkring 1870 lod opføre en dæmning over Giber Å.
  • Formålet var i første omgang at sikre en stabil strøm af vand til vandmøllerne længere nede ad åen.
  • Senere blev der installeret en turbine i dæmningen som producerede el til Vilhelmsborg før der kom offentlige elværker.
  • I mange årtier blev spildevand fra Mårslet ledt urenset ud i Giber Å, og store mængder næringsstoffer fra spildevand og landbrug aflejrede sig på søens bund.
  • I løbet af 1900-tallet blev vandmøllerne taget ud af drift og Vilhelmsborg kom på det almindelige elnet, så dæmningen og søen havde ikke længere noget praktisk formål.
  • Ved et skybrud 5. september 2015 blev dæmningen delvist ødelagt.
  • Derefter var der igennem et år megen diskussion om hvorvidt sø og dæmning skulle bevares. Resultatet blev et kompromis; ingen sø, men fortsat dæmning.
  • I 2017 blev søen tømt for vand, og i 2018 blev løsningen med et snoet åløb på den gamle søbund indviet.

PerH.

Skriv kommentar

Your email address will not be published.