Mårslet. En almindelig by befolket af almindelige mennesker som lever almindelige liv og har almindelige børn som går i en almindelig folkeskole.
Og så alligevel ikke. For bag alt det almindelige er der – når man ser nærmere efter – et væld af nuancer. Faktisk er det almindelige ualmindeligt interessant, for der dukker så meget andet op, når man kigger blot lidt under overfladen. Når det kommer til stykket, er ingen og intet helt almindeligt.
Gåture
Det er tanker i den retning som billedkunstneren og nu også forfatteren Birgit Bjerre gør sig når hun fra hjemmet på Eskegårdsvej går sine ture rundt i byen, ud ad landevejene, ud til Vilhelmsborg og hvor man nu ellers kan gå, når man bare skal gå uden at tænke på noget bestemt, men bare kan lade sind og tanker vandre i spontane retninger.
Bitte små toner
– Det er de bitte små toner man skal være opmærksom på, opsummerer hun.
Vi sidder ved det rustikke bord i hendes og ægtefællens køkken, drikker kaffe, spiser hjemmebagt kage og taler om hendes nye bog ‘Det vi har’, og om livet i en lille by uden for en stor by. Livet i Mårslet, for eksempel.
Kortprosa
Bogen, som udkom i november 2023, består af små tekster – kaldet kortprosa – og talrige billeder fra Birgit Bjerres egen hånd. Teksterne kredser om hendes underfundige iagttagelser og ofte overraskende vinkler på en mangfoldighed af fænomener og begreber.
På 117 sider behandler hun så vidt forskellige emner som blufærdighed, dild, lomme og ondskab, blot for at nævne nogle få eksempler.
Timing
Timing, rigtig mange ting handler om timing. Der er nøjagtigt udmålte regler for, hvor lang tid ad gangen vi må gøre tingene; og når vi gør en ting meget længe, sker der noget. Det handler om at bryde reglerne for tid. Hvor lang tid tager det at gå over en fodgængerovergang? Hvor længe må jeg se hende i øjnene? Hvor længe må jeg vaske hænder? Hvor længe går der, før jeg svarer?
Tekst fra ‘Det vi har’
Som et leksikon
Emnerne er sat op i alfabetisk rækkefølge som et leksikon. Men hvor et traditionelt leksikon stræber efter at give et koncentrat af sikker og indiskutabel viden om sine emner, så dyrker Birgit Bjerre paradokser og dilemmaer.
– Hver gang der er noget der rykker hver sin vej, så synes jeg det er interessant. Det interessante sker når noget ikke er helt enkelt, og det prøver jeg så at sige på en enkel måde.
– Det er også mere menneskeligt at betragte verden som et paradoks end som noget hvor der kun er ét enkelt svar, mener hun.
Ingen endegyldige svar
Er der ikke noget endegyldigt svar på noget her i verden?
– Jo, men ganske få ting har et klokkeklart svar. I dag er der så meget retorik, især på de sociale medier, hvor man stiller sig fast på ét standpunkt, i stedet for at prøve at se tingene fra flere sider.
– Men jeg tror at mange mennesker i virkeligheden har et større spektrum af holdninger, og jeg kan godt lide at få flere nuancer ind i tingene.
Banale ting
‘Det vi har’ handler ikke specielt om det vi har i Mårslet, men bogen er blandt andet skrevet på baggrund af den inspiration Birgit Bjerre samler på sine gåture i lokalområdet.
– Jeg kan ikke sige at lige præcis den og den gåtur har givet inspiration til det og det. Men jeg er meget optaget af de banale ting jeg ser, og prøver så at se hvad der sker når man kigger på dem i lidt længere tid.
– For eksempel er der en tekst om gardiner. Den kan komme af at jeg har set et gardin der ser ud som om det har hængt der lidt for længe eller aldrig er blevet rullet op. Og det prøver jeg så at bruge til at sige noget der handler om mere end gardiner.
Gardiner
Gardiner haster nogle gange og bliver derfor skyndsomt sat op. Pap, stof, lagener, aviser, kjoler eller ligefrem folie og kalk. Men det midlertidige er farligt. For nu er det en løsning og den ønskede løsning udsættes.
Tekst fra ‘Det vi har’
Bag gardinerne
Birgit Bjerre går også og funderer over det liv der bliver levet inde bag gardinerne i middelklassebyen Mårslet.
– Selv om det er en såkaldt pæn by vi bor i, så foregår der jo ting i husene som er ekstremt nuancerede. Der er lige så mange ulyksaligheder her som der er alle mulige andre steder, og lige så mange glæder og alt muligt andet.
Pæne køkkener
Men du kan jo ikke se på et hus om menneskene inde i det er lykkelige eller ulykkelige?
– Nej, men jeg taler jo også med folk, og jeg ved at der sker alle mulige ting i folks liv. Det kan godt være at der i Mårslet er flere pæne køkkener end der er andre steder, men det betyder jo ikke at folk her er mere lykkelige eller gladere end de er andre steder.
Homogene Mårslet
Socialt er Mårslet meget homogen, domineret af hvid dansk middelklasse, og her er ingen synlig fattigdom eller overdådig rigdom. Hvad betyder det for livet her?
– Jamen selv om tallene viser at vi er en meget homogen middelklasseby, så er der godt nok mange nuancer alligevel.
– Også her i byen er der mennesker der ikke tjener ret mange penge, og der er mennesker som er eneforsørgere. Men der er også folk som har travlt med anskaffe sig flotte nye køkkener, få en Quooker eller en eller anden uundværlig dims.
Alle mulige ting i den her by
– Der er også mennesker der bakser med at deres børn har det dårligt, og der er nogen der drikker for meget. Der er alle mulige ting i den her by.
– Vi kan godt slå os selv i hovedet for at være næsten kun hvid middelklasse; men vi skal også passe på at vi ikke er for hårde i vurderingen af den homogenitet, for den er meget unuanceret.
– Vi er slet ikke så ens som vi går og tror. Men i det jeg skriver, vil jeg godt have fat i det vi har til fælles som mennesker.
Udstyr
Når der skal rigtig mange ting til at foretage en almindelig aktivitet, begynder vi at kalde det udstyr. Mennesker kommer i en alder, hvor der skal mere og mere udstyr til. Det er ikke nok med en cykel. Det er ikke nok med en kajak, en hest eller et køkken. Nu vokser det. Særlige gryder, nylonsnore, varme huer, sadler, kaffekværne, dragter, anhængere og stativer. Kaffen tager et kvarter at lave, og hjælper man til i køkkenet, må man ikke tage den forkerte køkkenkniv eller den forkerte børste. Mennesker bliver til entusiaster, og de fortæller om den særlige glasfiber, det helt rigtige tidspunkt at sejle ud på, det særlige snit i artiskokkerne. Man prøver at smile og nikke anerkendende. Man venter på, at de bliver færdige med at tale.
Tekst fra ‘Det vi har’
Måske ny udgave
Birgit Bjerre har ikke planlagt nogen opfølgning på ‘Det vi har’. Men måske vil der på et tidspunkt komme en ny udgave af bogen, og et af de emner som så vil kandidere til at komme med vil være diskussionerne om hvornår man handler tilstrækkeligt grønt og miljørigtigt.
Også det er en fælles ting for rigtig mange mennesker, mener hun.
At gøre det rigtige
– Den måde vi taler med hinanden på, om vi gør det rigtige eller ej, det kunne jeg godt tænke mig at lave en tekst om. Så vil jeg destillere de tanker ned til et enkelt ord som teksten kan handle om. Det kunne være ordet elregning. Eller bare ordet rigtig.
– Det ord vil jeg så bruge som afsæt til at sige noget om hvordan jeg selv prøver at retfærdiggøre mine egne handlinger, eller hvordan vi udskammer hinanden for ikke at gøre det rigtige.
Den indre diskussion
Man kan vel også inspirere hinanden i stedet for at udskamme når man diskuterer hvad der er rigtigt at gøre?
– Ja, men det interessante er hele den diskussion der foregår i en selv, om man er et ordentligt grønt mennesker.
Så du vil lave en selvkritisk tekst?
– Ja. Eller jeg vil grine af absurditeten i at jeg går og tænker på om jeg nu er grøn nok. Det vil være interessant, ler hun.
Bitte små ting
Hvorfor er det absurd at tænke på om man handler grønt?
– Det absurde er ikke at man tænker på det. Men det er den diskussion man kan have om bitte små ting som kan virke morsom. Man går og laver nogle små udregninger for sig selv. Det kan for eksempel være om jeg må bruge tørretumbleren til at tørre tøj hvis jeg til gengæld undlader at spise en pølse?
– Der er nogle gange noget absurd over de udregninger som næsten ingen betydning har. Jeg synes det er en sjov udfordring af tage sådan et emne og destillere det ned til måske 10 linjer.
Flere projekter i gang
En eventuel ny udgave af bogen må dog vente på sig. Foreløbig har Birgit Bjerre rigeligt at gøre med flere billedkunst-projekter som hun er i gang med, blandt andet i samarbejde med forskere på Naturhistorisk Museum.
Desuden bruger hun en hel del tid og energi på sit arbejde som forperson for Billedkunstrådet i Aarhus.
Og så skal der jo også være tid til gåturene rundt i Mårslet.
Savn
Jeg afslutter samtalen og savner dig.
Tekst fra ‘Det vi har’
Birgit Bjerres blå bog
- Født i 1970, opvokset i Nørre Nissum ved Lemvig
- Har boet i København og Aarhus C, siden 2000 i Mårslet
- Uddannet billedkunstner samt indenfor kommunikation og reklame
- Billedkunstner på fuld tid siden 2015
- Har haft omkring 10 soloudstillinger på museer og gallerier samt deltaget i talrige gruppeudstillinger
- Website: birgitbjerre.com
PerH.
