Et stigende antal mårslettere ønsker at give deres besyv med i debatten om det forslag til kommunal temaplan som vil gøre det muligt at bygge 220 boliger nord for Tranbjerggårdsvej og Hørretløkkevej.
I dag (fredag) kl. 16.30 havde 22 indsendt høringssvar der konkret drejede sig om Mårslet, til kommunens høringsportal. Deraf er halvdelen sendt ind de seneste tre dage, den anden halvdel er indsendt løbende siden høringen åbnede i slutningen af juli. Alle kan indsende høringssvar indtil midnat på tirsdag.
Over halvdelen er for
Ser man på indholdet af de foreløbig 22 svar fra Mårslet, viser det sig at de 12 er klart for ideen om at udvide Mårslet mod nord for at give plads til de 220 boliger. 3 er lige så klart imod. De resterende 7 svar forholder sig ikke direkte til om der skal bygges på Tranbjerggårds jord eller ej.
Trafikale problemer
Derimod er der nogle af de 7 som peger på andre områder hvor der kan udbygges, eller de taler om trafikale problemer der skal løses hvis forslaget gennemføres. Også blandt dem der er klart for eller imod forslaget, bliver der talt om problemer med øget trafik i Mårslet hvis der kommer nybyggeri. Flere tilhængere mener at løsningen vil være at bygge en omfartsvej vest om Mårslet fra Tranbjerggård til Obstrupvej og dermed til Bering-Bedervejen.
Ønsker ny vej rundt om byen
En af dem er Hanne Brender som gerne ser udlejningsboliger til ældre bygget på Tranbjerggårds jorde og slutter sit indlæg med disse ord;
“Trafikken igennem Mårslet er enorm og burde aflastes, hvilket bl.a. kan ske ved, at der bliver bebygget nord for byen tættere på Aarhus. En vej nord om Tranbjerggård med forbindelse til Beder/Bering vejen, vil ligeledes afhjælpe trafikken i midtbyen og forbi skolen.”
Vej og by for tæt på smukt landskab
Derimod mener for eksempel Maja Lundemark Andersen ikke at en omfartsvej er løsningen.
“Den af Fællesrådet foreslåede ”ringvej” placeret tæt på den foreslåede bebyggelse ligger alt for tæt på kulturlandskaber og natur som skal beskyttes, og vil ikke løse de trafikale udfordringer i nærområdet” skriver hun i sit høringssvar.
I det hele taget er Maja Lundemark Andersen imod nye boliger ved Tranbjerggård fordi de efter hendes opfattelse kommer alt for tæt på det smukke og bevaringsværdige landskab mellem Mårslet, Hørret Skov og Holme Bjerge.
Flere skal have mulighed for at bo i Mårslet
Fra den anden side er det et gennemgående argument at flere unge familier skal have mulighed for at flytte til Mårslet. Som Ann Fogsgaard skriver: “Jeg har boet i Mårslet i 42 år, og glæder mig over byens udvikling. Med den nye udstykning håber jeg, at vi får plads til flere unge familier i byen. Det er helt nødvendigt, hvis vi fortsat skal bevare en levende og aktiv by.”
Svarene fra Mårslet ligger blandet sammen med høringsvar om de 12 andre bysamfund som også berøres af planen. Det hele er offentligt tilgængeligt og kan ses på Aarhus Kommunes website. Samme sted kan man skrive nye høringssvar.
Flere boliger kan give skolen problemer
Mårslet Skole vil formentlig blive overfyldt i en del år hvis forslaget om 220 nye huse ved Tranbjerggård vedtages. Det fremgår af et høringssvar fra Børn og Unge-forvaltningen som har ansvaret for daginstitutioner og folkeskoler i Aarhus Kommune.
Børn og Unge nævner Mårslet Skole som en af syv skoler der bliver for små hvis temaplanen vedtages som den er lagt frem. Desuden peger forvaltningen på at en skole først får penge til udvidelse efter behovet er opstået.
“Det betyder, at det først vil være muligt at udbygge en skole, når der er en eksisterende underskudskapacitet på den pågældende skole i lokalområdet. Der kan herved opstå en problematik, hvis mange beboere flytter til et lokalsamfund samtidigt. Tilflytningen kan således afføde en pludselig underskudskapacitet på skolen, hvilket vil være vedvarende i en række år, indtil der bliver bygget ud”, skriver forvaltningen.
Desuden bliver det nævnt at det ikke er sikkert at alle skoler med kapacitetsproblemer kan udbygges. Det kan betyde at der skal bygges nye skoler i nogle af de 13 byer som er omfattet af forslag til temaplan.
Opmærksomme læsere vil måske huske at nærværende avis tidligere har bragt en artikel om at Mårslet Skole har faldende elevtal og at der er plads til børn fra de planlagte nybyggerier. Men emnet for den artikel var en prognose som kun går fem år frem. I den periode er der allerede planlagt byggeri af mellem 200 og 250 nye boliger i Mårslet. De 220 nye huse der tales om i temaplanen, kommer oveni.
Find flere artikler om samme emne under menupunktet Byudvikling.
PerH.
Temaplan Mårslet nord- NEJ tak!
Jeg er klart imod en yderligere udvidelse af Mårslet. Jeg har som beboer i Frøkærparken, siden 1993 fulgt byens udvikling, og mener ikke der skal bygges yderligere nord for Tranbjerggård og slet ikke en ny vej rundt om Frøkærparken, – det vil i den grad forringe min livskvalitet og området her med de støjgener det vil give. Som landet ligger nu får vi tilkørsel til Beder-Beringvejen tæt på Frøkærparken og ydermere har kommunen inddraget en bræmme hele vejen ned gennem fællesarealet til supercykelsti. Den nuværende “cykelvej” der går via Frøkærparkens stamvej videre til Tranbjerg fungerer ellers fint!
Jeg kan forstå på udtalelser, fra borgermødet d. 17. aug. fra kommunens folk, deltagere og ifølge div. indslag, at der er stor efterspørgsel på grunde i Mårslet, nuvel, men det er vel ikke en menneskeret at der nødvendigvis skal være byggegrunde til rådighed de steder man gerne vil bo – det er som med andet du godt kunne tænke dig: er varen ikke tilgængelig, må man vente eller finde et alternativ! Flere udstykninger og flere veje vil lægge et voldsomt pres på byens skole, institutioner, fritidsfciliteter og trafik mange år fremover, og er byudvidelserne der først vil det tage 10-15 år før forholdene for skole, daginstitutioner m.m. vil være gearet til at tage belastningen.
Det er jo heller ikke fordi Mårslet ikke har “udviklet” sig. I de seneste godt 20 år er Mårslet vokset med næsten 40%, – og der er ikke levnet meget af det oprindelige landsbypræg.
Som det blev nævnt på borgermødet, hvad blev der af planerne om en ny by ved Beder-Malling? Politikerne kunne vise fremsynethed (eller rettidig omhu), være lidt visionære ved at opføre en ny by. Så ville man allerede på tegnebrættet kunne tage højde for bærerdygtighed, infrastruktur, div. institutioner, fritidsfaciliteter m.m. Altså en ny moderne, spændende by der giver genlyd ude omkring i verden og indfrier borgernes ønske om byggegrunde, og kommunens ønske om flere skatteindtægter.
Jeg synes, at man skal tage antallet af høringssvar og for imod med et gran salt. Af de positive høringssvar vedr. Mårslet-udstykningerne som pt. ligger på kommunes hjemmeside, er de 8 indsendt af folk, som samtidig er Facebook-venner med Jens Thomsen fra Tranbjerggaard.
Det er selvfølgelig tilladt for alle at give deres mening til kende, men i sidste ende er det forhåbentlig argumenterne for og imod, der tæller og ikke blot antallet af høringssvar.