Debat om ny udstykning er skudt i gang

Forslaget til lokalplan for ny bebyggelse mellem Hørretløkken og Tranbjerggård er sendt i offentlig høring frem til 13. juni. Borgermøde 16. maj. Nabokritik af mængden af to-etagers boliger i forhold til en-etagers.
19. april 2023
Kortskitse over det nye boligområde (markeret med grønt). Der skal bygges parcelhuse i de sydvestlige og nordøstlige hjørner, rækkehuse i nordvest og sydøst og såkaldt kompaktgrunde i midten mod syd. Kortet er taget fra lokalplansforslaget, stednavnene er sat på af Mårslet Avis.

Frem til 13. juni kan alle og enhver indsende kommentarer til kommunen om forslaget til lokalplan for området mellem Hørretløkken, Tranbjerggårdsvej og Letbanen. Kommentarerne vil blive behandlet af embedsmændene i Teknik og Miljø forvaltningen hvorefter politikerne i byrådet vil tage stilling til lokalplanforslaget.
Som tidligere omtalt i Mårslet Avis går forslaget ud på at der skal kunne bygges op til 142 boliger på arealet, både parcelhuse og rækkehuse, blandt de sidstnævnte såvel almennyttige som privatejede.
Hele forslaget med bilag kan ses på Aarhus Kommunes Lokalplanportal. Kommentarer til det kan sendes ind her.

Borgermøde 16. maj
Som led i den offentlige høring arrangerer Teknik og Miljø et borgermøde i D-Huset på Mårslet Skole tirsdag 16. maj kl. 17 – 18.30.
“Formålet med orienteringsmødet er, at du bliver orienteret om, hvad der sker i dit område, og du bliver klædt på til at kunne indsende et skriftligt høringssvar til lokalplanforslaget. På mødet kan du stille spørgsmål til Aarhus Kommune og bygherre”, skriver Teknik og Miljø.
Tilmelding til mødet kan ske via dette link.

Nabo: For mange to-etagers huse, for få i én etage

En af dem som helt sikkert vil sende et høringssvar til kommunen, er Marie-Louise Axelsen. Hun bor på Hørretløkken og er nabo til det areal hvor der skal bygges.
I en mail til Mårslet Avis kritiserer hun at der i lokalplanforslaget bliver lagt op til byggeri af 83 rækkehuse i to etager, men kun to i én etage.

Brug for én-etagers boliger
Rækkehuse i to etager virker bombastiske og giver flere indkigsgener for naboerne, skriver Marie-Louise Axelsen, og fortsætter:
“Det er klart, at vi som naboer kan være kede af byggeriets gener – men generelt undrer vi os over, at man i lokalplanen overhovedet ikke tænker på borgere, som gerne vil – eller kun kan – bo i boliger med én etage. Altså ældre, gangbesværede mm., som ikke kan gå på trapper. Mange børnefamilier foretrækker også én etage.”

‘Giver ingen mening’
14 af rækkehusene med almennyttige boliger skal ifølge forslag opføres tæt på naboerne på Hørretløkken, men kun de to nærmeste skal være i en enkelt etage. De 12 andre skal være i to etager. Det får denne kommentar med fra Marie-Louise Axelsen:
“Det giver jo ingen mening at tilbyde to-plans-huse til ældre, gangbesværede, handicappede mm. personer – så hvorfor ikke tilgodese både os etablerede parcelhusejere og nytilkomne ved at lade de 14 rækkehuse nær os være i ét plan – spørger vi.
I forvejen skal de to rækkehuse tæt på os jo bygges i én etage – så vi tænker derfor også, at det arkitektonisk bliver et mærkværdigt byggeri med rækkehuse i forskellige højder.” 

Politisk fokus på udryddelse af frøers levested

Har Aarhus Kommune overtrådt Naturbeskyttelsesloven og EU’s direktiv om beskyttelse af truede arter? Og hvad vil kommunen i givet fald gøre for at rette op på det?
Det er de underliggende spørgsmål i de krav om en redegørelse som flere byrådspolitikere har rejst efter Mårslet Avis kunne fortælle at kommunens Teknik og Miljø forvaltning tilsyneladende har ødelagt et levested for fredede løvfrøer i om det område som det nye forslag til lokalplan gælder.
Senest har formanden for Teknisk Udvalg under byrådet, Solveig Munk (Ø), stillet ni spørgsmål til forvaltningen om sagen. Spørgsmålene skal besvares skriftligt senest tirsdag i næste uge.

Lokalplan vil beskytte padder
I forslaget til lokalplan indgår forskellige tiltag til at beskytte løvfrøer og de ligeledes fredede salamandre der lever i et vandhul i området. Blandt andet skal de to paddearter sikres sikker passage under en vej.
Mens naboer kan berette at der fortsat er mange stor vandsalamander i området, tyder meget på at den lokale bestand af løvfrø uddøde efter kommunen foretog en hårdhændet rydning af bevoksningen omkring vandhullet.
Tidligere artikler om sagen:
Nabo: Her har kommunen udryddet fredede frøer (28. marts)
Politikere kræver svar om forsvundne løvfrøer (31. marts).

PerH.

Skriv kommentar

Your email address will not be published.

Gå tilTop