– Det er fedt at få lov til at have børnene i en lille gruppe i flere år.
Med den ene sætning sammenfatter Anne O. Jensen hvad hun tænker om sit arbejde som kommunalt ansat dagplejer. I 13 år har hun passet andre mårsletteres og et par af sine egne børn i hjemmet i Ovesdal, og det har hun ikke fortrudt en eneste dag.
Er man glad for at være sammen med børn og se dem udvikle sig, er det ifølge Anne O. Jensen et super arbejde at være dagplejer.
Tid til fordybelse
– Det er dejligt at der er tid og plads til at fordybe sig i det enkelte barn, og man har meget selvbestemmelse. Jeg kan helt selv tilrettelægge dagen ud fra børnenes behov og mine egne ideer, forklarer hun.
Også muligheden for at være hjemme med sine egne små børn ser hun som en stor fordel. Et af de børn hun passer i dag, er hendes egen yngste datter.
– Jeg er meget glad for at jeg har kunnet være sammen med hende og de andre børn hver dag, og kunnet følge deres udvikling helt tæt.
Én ansøger på tre år
Men selv om både hun og byens andre dagplejere er meget glade for deres arbejde, er der ingen kø af ansøgere til ledige dagplejejobs. Tværtimod.
– I over tre år har vi søgt efter nye dagplejere i Mårslet, og i den periode har vi kun haft en enkelt ansøgning. Det fortæller Ole Drøgemüller som indtil for nylig var pædagogisk leder af dagplejen i Solbjerg-Mårslet Dagtilbud.
Ønsker flere kolleger
Anne O. Jensen har talt med byens andre dagplejere om at de meget gerne vil have nogle flere kolleger. Især fra august hvor en af byens syv dagplejere går på efterløn, så der kun er seks tilbage.
– Vi vil gerne op på at være 10 – 12 stykker, for så kan vi få en vikar på fuld tid. Det vil gøre tingene meget nemmere når der er en af de faste som skal holde ferie, er syg eller holder fri, forklarer hun.
Hvis der er en vikar på fuld tid, kan alle børnene fra en dagpleje komme samlet hen til vikaren.
– Vi skulle også gerne på sigt bevare dagplejen som alternativ pasningsmulighed i Mårslet, mener Anne.
Mødes et par gange ugentligt
Anne og hendes kolleger mødes i legestue, til gymnastik og på legepladser. Her vil det også være dejligt med flere at tale og udveksle erfaringer med, synes hun.
I legestuen i Mårslet Skovbørnehus mødes halvdelen af dagplejerne om tirsdagen og den anden halvdel hver onsdag.
Hver torsdag samles alle byens dagplejere med børn til gymnastik i Sognehuset eller på en udendørs legeplads.
Udover at de voksne her gerne vil have flere kolleger at sparre med, vil det også give børnene flere legekammerater, mener Anne.
Tæt forhold til børn og forældre
Hun er oprindelig uddannet lærer, og før hun blev dagplejer arbejdede hun en halv snes år i SFO’en ved Skåde Skole.
Sammenlignet med den gang har hun i dag et meget tættere forhold til de børn hun passer og til deres forældre. Hun nyder den tætte relation til de børn som kommer i hendes hjem hver dag gennem flere år, og hun er glad for også at lære deres forældre at kende.
– Jeg prioriterer at have tid til en god snak når de henter deres børn om eftermiddagen, fortæller hun.
Slipper for transporttid
Arbejdstiden er op til 48 timer om ugen. Er det ikke træls?
– Det er faktisk ikke så galt. Nogle gange bliver børnene jo hentet tidligt, og når de små børn sover til middag og de store samtidig leger lidt selv, kan man få en rolig stund hvor man for eksempel kan få ryddet lidt op, vaske op eller læse arbejdsmails. Jeg er jo tæt på børnene, kan høre dem hele tiden og er der når de har brug for det.
– Desuden slipper jeg for transporttid. For eksempel min mand bruger hver dag halvanden time på at komme til og fra hans arbejdsplads i Skejby; det er jeg fri for.
Samme nettoløn
Hvad med lønnen; den har ikke ry for at være særlig høj?
– Sammenlignet med den gang jeg arbejdede i SFO’en, så har jeg cirka det samme udbetalt til mig selv. Det hører også med i billedet at der er et ret højt fradrag – omkring 60 procent – til dækning af mad til børnene, slitage på hjemmet og andre udgifter.
Ser ofte kolleger
Selv om man som dagplejer har arbejdsplads i sit eget hjem, er man ikke uden kolleger og fællesskab med andre voksne.
– Vi har en pædagogisk leder som også fører tilsyn i hjemmene. Hun er rigtig sød og en god sparringspartner omkring børnene. Der er også en ergoterapeut tilknyttet som hjælper med ergonomien og hjælpemidler i hjemmet, fortæller Anne.
– Jeg mødes jo også med de andre dagplejere to til tre gange om ugen, og vi er gode til at ringe til hinanden og aftale fælles ture eller andre aktiviteter. Desuden ses vi et par gange om året til hygge og spisning om aftenen.
Ingen formelle krav
Ifølge Ole Drøgemüller er der ingen formelle krav til uddannelse, køn eller alder hvis man vil være dagplejer.
– Men man skal kunne påtage sig det ansvar det er at stå med fire børn i dagtimerne. Om man kan det, bedømmer vi ud fra ansøgningen og samtale, som man gør med alle andre jobs, forklarer han.
Udover at kommunen skal vurdere den nye dagplejer selv som egnet, så skal også boligen være det, og ansøgerens familie skal være indstillet på at der skal være dagpleje i huset.
Ole Drøgemüller fortæller også at interesserede kan komme i praktik som dagplejer, inden de beslutter sig for om det er noget for dem eller ikke.
Er man interesseret i jobbet, kan man finde kontaktoplysninger på kommunens website.
PerH.
