Bomgårdshaven forvandles til grønt ude-rum

Fornyelse af det centrale grønne område rykker nærmere.

Fornyelse af det centrale grønne område rykker nærmere.

Den grønne græsmark, Bomgårdshaven, midt i Mårslet skal være til større gavn og glæde for byens beboere.
Det er ideen med et projekt, som Aarhus Kommune sætter i gang næste år eller året efter, fortæller stadsarkitekt Anne Mette Boye.
Projektet har også været omtalt tidligere her i avisen, men siden da er projektet kommet et skridt længere frem ved at Teknik- og Miljøforvaltningen har taget det med i forvaltningens forslag til det kommende anlægsprogram.
Projektet skal dog godkendes af byrådet før det kan føres ud i livet. Godkendelsen sker formentlig i starten af næste år.

I øjeblikket bruges haven for lidt
– I øjeblikket bliver Bomgårdshaven ikke brugt ret meget, og det er vores fornemmelse at området ikke inviterer til at blive brugt, siger stadsarkitekten til Mårslet Avis.
Flere andre mindre byer i kommunen får lignende projekter. Kommunen er f.eks. i gang med at samle erfaringer om at arbejde sammen med grundejere og butiksejere om et grønt byrum i Harlev.
I Mårslet håber stadsarkitekten at Bomgårdshaven kommer til at blive brugt som en helhed sammen med butikstorvet, lægehuset og stationen.

Borgerne skal høres om ideer
– Der skal stadig være plads til krolf og andre aktiviteter. Måske skal vi også have nogle bænke op.
– Vi håber at det kan blive et samlingssted for både børn, unge og voksne. Det skal udvikles sammen med byens borgere, siger Anne Mette Boye.
Kommunen vil længere frem med andre projekter, f.eks. i Harlev, Rundhøj Torv og Fredens Torv, inden det bliver Mårslets tur.
Derfor begynder kommunen først at inddrage mårsletterne næste år eller året efter.

johs

2 kommentarer

  1. Det var da en fornuftig beslutning , specielt for dem der bruger stien. Så får den forhåbentlig lov at blive.

    • “I øjeblikket bruges Bomgårdshaven for lidt”, siger stadsarkitekten. Det må være underforstået, at det er mennesker, der bruger Bomgårdshaven for lidt. Men der er måske andre og andet, der allerede bruger området. Fx insekter, fugle og smådyr. Kunne man forestille sig, at den slags liv medtænkes i projektet i langt højere grad?

Skriv kommentar

Your email address will not be published.