Det gik ellers fint i næsten 50 år. Alle beboere var med i foreningen. Dermed betalte de til at få klippet græs på fællesarealer, få salt på vejene om vinteren, og de var med til at spare op til ny asfalt den dag hvor vejene er nedslidte.
Men så blev et af husene solgt til en ejer der nægter at være med i Gyldenkronesvejs grundejerforening. Og hvad stiller de andre 44 grundejere i boligkvarteret i Mårslet så op?
Mange steder står enkelte udenfor
Flere og flere boligområder står i samme situation i disse år.
I Aarhus Kommune har politikerne besluttet at ændre 900 veje fra at være offentlige til at blive private fællesveje. Det betyder at grundejerne skal overtage pligten til at holde vejene ved lige.
Både i Mårslet og andre byer er der eksempler på grundejere som nægter at være med i grundejerforeninger eller nydannede vejlaug, men vælger at lade andre betale.
I de situationer kommer de øvrige til at hænge på en regning der bliver tilsvarende større.
Alle betalte – indtil…
Tilbage til Gyldenkronesvej i Mårslet som hele tiden har været privat fællesvej.
Det er et meget typisk villakvarter fra halvfjerdserne med røde og gule murstenshuse der ligger ud til en stamvej eller ved de blinde sideveje.
Indtil for et par år siden var der fred og enighed. Alle betalte deres del af de fælles udgifter. De er i øjeblikket 800 kr om året til den almindelige vedligeholdelse, saltning, græsklipning, snerydning osv.
Desuden betaler hver husstand 1700 kr om året til opsparing på en vejkonto der skal bruges når vejene skal have et nyt lag asfalt.
Nye vedtægter som modtræk
Men en ny ejer i et af husene vil ikke være med.
Som en konsekvens besluttede generalforsamlingen for et par uger siden at ændre foreningens vedtægter. Det var en enstemmig afgørelse, og den indebærer at den enkelte husstand får pligt til at være med i grundejerforeningen. Det gælder også kommende nye ejere.
Grundlovens foreningsfrihed
– Men vi kan kun håbe at den nye ejer som har valgt ikke at være medlem, vil være med til at betale regningen den dag vi skal have ny asfalt på vejen eller fortovet skal lægges om, siger grundejerforeningens formand Jørgen Brandt.
Og hvad så hvis den nye ejer ikke vil det? Mårslet Avis har spurgt Helle Juul der er jurist i Aarhus Kommunes Teknik- og Miljøafdeling:
– Så er der ikke så meget at gøre. Det følger ligefrem af Grundloven at ingen kan forpligtes til at være medlem af en forening.
Meget almindeligt med enkelte gratister
Kommunen har ingen tal for hvor udbredt problemet med gratister er, men Helle Juul hører jævnligt om det, og hendes fornemmelse er at det faktisk er usædvanligt hvis alle vil være med i en ny grundejerforening eller et vejlaug hvor medlemskabet er frivilligt.
– Der sidder meget ofte en enkelt eller et par stykker i hjørnet og nægter at være med.
– De har så heller ikke ret til at få del i vedligeholdelsen af deres del af vejen, men vognmanden vil jo ikke slukke for saltsprederen når han passerer de pågældende huse.
Svært for kommunen at skride ind
Når det gælder dyre projekter som ny asfalt på alle vejene, vil de andre grundejere typisk sætte arbejdet i gang – og så håbe at gratisterne ombestemmer sig og vil være med til at betale alligevel.
Kommunen kan ikke beordre alle til at betale. Kun i særlige og sjældne tilfælde kan kommunen skride ind:
Hvis vejen er i meget ringe stand, kan kommunen beslutte at sætte den i stand og bagefter opkræve pengene efter en fordelingsnøgle.
– Men det er en tung proces, som først kræver vejsyn og flere høringer, forklarer Helle Juul.
Formanden ærgrer sig
På Gyldenkronesvej i Mårslet ærgrer formanden sig:
– Vi skal bruge en masse ressourcer på nogen der vælger at stå uden for foreningen. Jeg synes jo at vi skal bygge på et fællesskab så vi støtter hinanden i at have et velholdt og hyggeligt kvarter, siger Jørgen Brandt.
Mårslet Avis har talt med grundejeren der ikke vil være med i foreningen, men han vil ikke fortælle i avisen hvorfor han siger nej.
johs
