Efter godt et halvt års pause begynder Mårslet Avis fra i dag igen at bringe nyheder og reportager fra lokalsamfundet.
Årsagen til den lange pause var at forhold i min familie krævede min fulde opmærksomhed fra juli sidste år og frem til januar i år. Nu er der kommet så meget ro over situationen at jeg igen har tid og mentalt overskud til at drive avisen.
Min ambition er nu som før at bringe en til to nyheder om ugen. Når der er to til tre nye artikler i avisen, vil der blive sendt et nyhedsbrev ud med overskrifter og links til artiklerne. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet ved at klikke her.
Tak fordi du læser med!
Per Henrik Hansen, redaktør.