Anholdt efter episode på stationen

14. april 2021

Ifølge vidner opførte en ung mand sig meget voldsomt og truende over for en 43-årig kvinde på Mårslet Station. Han blev kort efter anholdt på sin bopæl.

Ifølge døgnrapporten fra Østjyllands Politi spyttede en 29-årig mand mandag aften en tændt cigaret i hovedet på en 43-årig kvinde på Mårslet Station. Vidner har fortalt politiet at manden også råbte truende ad kvinden og svingede en metalgenstand mod hende så hun blev ramt på kroppen.

Politiet blev tilkaldt, og betjentene anholdt kort efter manden på hans bopæl. Han er nu sigtet for grov vold mod kvinden.
Hans motiv var angiveligt en forudgående kontrovers mellem den 29-årige og to personer som kvinden havde hentet ved toget.

Skriv kommentar

Your email address will not be published.

Gå tilTop