En flok køer og deres kalve går i disse dage i en lys og åben stald med en masse halm nær Tjele, cirka 90 km nordvest for Mårslet, og foretager sig de ting som køer og kalve nu engang foretager sig; æder, tygger drøv, sover, trasker lidt rundt, kigger nysgerrigt og vagtsomt på gæstende fremmede.
Til Mårslet
Men omkring 1. maj er det slut med indendørslivet i stalden. Til den tid skal seks af køerne og fem af kalvene op på en lastbil som vil køre dem ned til de nye naturarealer øst for Mårslet.
Mere præcist skal køerne og kalvene sættes ud på den del af Vilhelmsborg Nord arealet som ligger øst for Hovstien, det vil sige over imod Oddervej.
Samtidig bliver ti stude (kastrerede tyre) sat ud på det areal som ligger vest for Hovstien og går helt hen til Mårslets bygrænse.
Alle dyrene er af racen dexter som er en forholdsvis lille, men hårdfør, race.
Lysåbne arealer
Både køer, kalve og kvier ejes af landmanden Anders Nielsen.
I Mårslet skal hans kreaturer græsse på indhegnede arealer som skal være såkaldt lysåben natur, det vil sige uden skov.
Den slags natur kan dyrene hjælpe med at skabe fordi de ikke blot æder græs, men også andre vækster, inklusive spæde træer og buske.
Vigtige for naturen
Ifølge biologer er de græssende dyr utroligt vigtige for at de tidligere landbrugsmarker udvikler sig til naturområder med en mangfoldighed af vilde græsarter, urter og blomster som igen giver grundlag for at der kan leve mange arter insekter, fugle og andre af naturens skabninger på arealerne. Alt det som biologerne kalder biodiversitet.
Græsning året rundt
For at få optimal pleje af den nye natur skal nogle af Anders’s kreaturer være på arealerne året rundt. Dog bliver kalvene taget hjem på stald til efteråret.
Køerne får fra begyndelsen af maj og nogle uger frem selskab af en tyr som skal sørge for at de bliver drægtige igen.
Når de i februar næste år er ved at være klar til at kælve, kommer køerne hjem på barselsophold i en stald i et par måneder. Derefter kommer de retur til Mårslet, nu med de nye kalve.
Protester andre steder
I andre naturplejeprojekter – tænk blot på Mols Bjerge – har dyreværnsaktivister protesteret voldsomt mod at dyr er på græs året rundt. De kommer til at sulte om vinteren, mener aktivisterne.
Men der er ingen grund til skepsis over for vintergræsning ved Vilhelmsborg, lover Anders Nielsen.
– Hvis der kommer det mindste tegn på at dyrene ikke trives, kommer de hjem, siger han.
Fodres i hård vinter
Hvis det bliver en hård vinter med frost og sne så naturens spisekammer bliver for småt til dyrene, vil Anders komme med foder til dem.
Men ellers er aftalen med kommunen at dyrene så vidt muligt skal leve alene af afgræsningen af arealerne, hvilket er det naturlige for kvæg.
– Det gælder om at have så få dyr på et areal at græsset ikke bliver bidt i bund om sommeren, men kan vokse så kraftigt at det også giver føde om vinteren når væksten er gået i stå, forklarer han.
Masser af plads
De nye naturarealer ved Vilhelmsborg er så store at hver enkelt ko, kalv eller stud kan boltre sig på mellem 3,5 og 4 hektar (35.000 og 40.000 kvadratmeter), svarende til omkring 50 parcelhusgrunde per dyr.
Anders er ikke i tvivl om at det er rigeligt, og arealerne kan formentlig også give føde til flere kreaturer året rundt.
– Men vi lægger forsigtigt ud og ser hvordan det går. Måske sætter vi flere dyr på næste år når arealerne er vokset mere til og der er god vækst i græsset.
Fredelige dyr
I den offentlige debat om de nye naturarealer er der borgere som har udtrykt bekymring for at gå ind i en indhegning med kvæg.
Men ifølge Anders Nielsen er der ingen fare på færde hvis man opfører sig bare lidt fornuftigt.
I Viborg har han cirka 15 kreaturer gående på et naturareal som nærmest ligger inde i byen.
– Der går en sti igennem hvor folk går, løber og cykler, og der har aldrig været problemer med at dyrene har været aggressive overfor mennesker, fortæller Anders.
Køerne vogter kalvene
Heller ikke tyren er farlig i de uger han færdes på arealerne for at hygge sig med køerne.
– Man skal bare holde sig lidt på afstand og lade være med at gå hen til ham, så gør han ikke noget.
– Det farligste er faktisk hvis man går ind mellem en ko og dens kalv. Så opfatter koen det som en trussel mod kalven og bliver sur, forklarer den erfarne landmand.
Ring til Anders
I begyndelsen vil Anders Nielsen komme flere gange om ugen og se hvordan hans dyr har det på de nye arealer.
Senere vil han skære besøgene ned til en gang om ugen. Derudover vil en voksen søn, som bor i Aarhus, jævnligt komme ud og se til dyrene.
Hvis folk i Mårslet ser at et af dyrene er kommet til skade eller er syg, kan man ringe til Anders Nielsen. Hans telefonnummer kommer op på skilte ved de nye indhegninger.
Landmanden
Hvis nogen er vant til at have med kvæg at gøre, så må det være Anders Nielsen, ejeren af de dyr som skal græsse området Vilhelmsborg Nord af.
Med sine egne ord er han ‘født bag i en kostald’.
Efter opvæksten på den fædrene gård med jerseykvæg overtog han selv driften efter sin far indtil han for 22 år siden solgte malkekøerne.
Specialist i naturpleje
Men arbejdet med køer og kalve var han ikke færdig med. I stedet for malkekøer kastede han sig nu over opdræt af kødkvæg, og de seneste 12 år har han specialiseret sig i kreaturer af racen dexter som er en af de racer der bliver brugt til naturpleje.
I alt har han omkring 70 dexterkøer, -kalve, -kvier, -stude og -tyre som afgræsser naturområder der typisk ejes af kommuner.
Kommunen betaler hegn og vand
Med Aarhus Kommune har han den aftale at kommunen stiller jord til rådighed og betaler for indhegning og vand til dyrene.
Anders Nielsens fortjeneste på aftalen kommer fra de tilskud som EU og den danske stat giver til naturpleje samt fra salg af avlsdyr og kød fra slagtede kreaturer.
Han bor sammen med sin hustru Janne på et mindre landbrug ved Tjele mellem Hobro og Viborg.
Udover landbruget driver de her også hundepensionen Mosegaard Hundehotel.
Åbent land i nord, mosaik i syd
Mens Anders Nielsens dexter-kvæg skal sørge for at det nye naturområde Vilhelmsborg Nord bliver ved at være et åbent landskab med vid udsigt, så er det meningen at området Vilhelmsborg Syd i løbet af de kommende år skal udvikle sig til et mere blandet område, hvor forskellige typer skov veksler med åbne arealer.
– Det skal være et mosaiklandskab, som kommunens projektleder Pernille Villesen formulerer det.
Naturen får hjælp
For at få hjælpe naturen frem til mosaikken bliver der plantet skov i dele af syd-området.
Andre dele får lov til selv at springe i skov ved hjælp af selvsåede planter og uden menneskelig indgriben.
– Det kan også være at der om nogle år skal dyr på græs i dele af Vilhelmsborg Syd. Vi vil se hvordan naturen i området udvikler sig inden vi beslutter noget om den mulige afgræsning, siger Pernille Villesen.
PerH.
Tidligere artikler om de nye naturområder
Folket siger nej til mountainbikes i nye naturområder (10. december 2024)
De første 1000 træer plantet i ny skov (11. november 2024)
Vand og syngende løvfrøer rykker ind i landskabet ved Vilhelmsborg (21. marts 2024)
To store marker hegnes ind: Sådan får naturen plads ved Mårslet (14. marts 2024)
Ny natur skaber masser af drømme, tanker, ideer, bekymringer og forventninger (16. november 2023)
Problemet er jo at landmændende får betragteligt mere i EU tilskud hvis de IKKE fodrer deres dyr ved behov. Det er en forskel på 1300 kr pr hk hvis de ikke fodrer overhovedet. Men det lyder som en god aftale han har fået med kommunen. Hvis det var naturstyrelsen han havde lavet aftalen med var al fodring forbudt..