5 mårslettere testet covid-19 positive den seneste uge

24. april 2021

Stabilt smittetal i Mårslet. 26 positive PCR-tests de seneste 30 dage.

Det lokale corona-smittetryk er stabilt med 5 mårslettere testet positive med PCR-metoden de seneste 7 dage. I forrige uge oplyste Aarhus Kommune at tallet var 6. I begge uger er der tale om samme tal for både postdistrikt 8320 og Mårslet Sogn, hvilket der ellers ikke altid er.

Selv om postdistrikt og sogn hovedsageligt overlapper hinanden, er der også små geografiske forskelle på de to. Set over de seneste 30 dage er 26 testet positive i postdistriktet, hvilket er 5 flere end sognets tal på 21 for samme periode.

De 5 smittede den seneste uge betyder at incidenstallet for Mårslet (antal smittede pr. 100.000 indbyggere) er 99. Det er en smule højere end incidenstallet for hele Aarhus Kommune som er 78. Det er dog stadig langt under de 400 hvor der kan blive tale om lokal nedlukning af et sogn.

Tallene stammer for kommunens hjemmeside Aarhus i tal.
PerH.

Skriv kommentar

Your email address will not be published.

Gå tilTop